Henrik Ibsens skrifter

I al korthed skriver jeg dig til. Jeg kom om natten 1½ til ​ Würzburg. Rejste derfra næste middag kl: 1¼. Kom hid 4¼ og blev på ​banegården modtagen af ​ hofmarschallen med ​hofekvipage og kørt til residensslottet og her på det hjerteligste og elskværdigste hilset af ​ hertugen og ​ hans hustru, hvilke begge fulgte mig til den for mig bestemte pragtfulde og festligt belyste bolig, bestående af 4 kolossale saloner med alle mulige bekvemmeligheder. En ​hoflakej er beordret til udelukkende tjeneste hos mig. P. Lindau, R. Voss og Hans Hopfen er også her som gæster, men ​de bor nedenunder og langtfra så pragtfuldt som jeg. Kl: 5 var middagen serveret. Prins Ernst var kommen fra München med et andet tog. Midt under spisningen overraskedes alle ved at et ungt par i rejseklæder kom ind. Det var ​ arveprinsen og prinsessen af Meiningen som var rejst fra Berlin for at se ​ «Gespenster». De blev da placeret ved bordet. Jeg fik prinsessen ved siden og hun talte med stor begejstring om ​turen til Nordkap. Hun er ganske utrolig nøje inde i vor nyere literatur. Efter taffelet var der teaterforestilling. P. Lindaus oversættelse af ​et spansk stykke gaves. Dette var en almindelig forestilling for betaling og det samme blir Voss’s ​Alexandra, som skal gå imorgen. Det er kun «Gespenster», der ​gives for en udvalgt kreds iaften. Der er i den anledning strømmet ​en mængde interesserede hid fra alle kanter, navnlig fra Berlin. Efter forestillingen gives stor soire her i slottet. Forestillingen iaften begynder derfor iaften kl: 6 og som følge deraf er middagen idag sat til kl: 2. Jeg befinder mig udmærket vel her. Tonen er den utvungneste man kan tænke sig, og hertugen og hans hustru ved ikke hvorledes de skal vise mig opmærksomhed nok. Torsdag vil jeg være tilbage i München igen.

Jeg blev afbrudt. Hertugen kom ind til mig og blev længe. Jeg må derfor skynde mig at få brevet færdigt, hvis det skal komme afsted med toget.

Indlagt sender jeg koncept til ​telegrammet til Sigurd, hvilket du må lade ​ Lina ​afgive torsdags morgen. Måské telegraferer jeg også herfra til ham.

Og hvorledes går det så med ​dit øje. Jeg vil dog håbe, det ikke er værre? Vær endelig ikke ængstelig. Farligt er det under ingen omstændigheder. Men ubehageligt naturligvis. Jeg vil se at komme afsted med morgentoget på torsdag, hvis det er muligt. ​ ​Stødet på munden håber jeg du ikke nu længer har nogen smerte eller ulempe af; men det var dobbelt ubehageligt at det skulde komme under min fraværelse. Men jeg håber dog at du ellers i det hele har det godt? Her er et stærkt snefald. ​Jeg går ikke ud skønt jeg har vogn til min rådighed. Hofmarschallen har sendt sit kort og jeg har sendt mine til hoffunktionærerne. ​Personlige visitter behøves ikke.

Ja, hermed vil jeg da slutte for idag. Måske får jeg brev fra dig. Jeg synes allerede, jeg har været længe borte. Udmærket har jeg det jo; men i længden passer det sig dog bedst for mig at være hjemme.